- dette er det store spørgsmål for dig og mange andre danskere for tiden!

HER HAR DU SVARET!

Når du skal træffe din beslutning skal du forholde dig til 2 ting:

ØKONOMIEN:

1. De økonomiske aspekter – hvad kan bedst betale sig?

Der er mange udbydere af beregnere der kan hjælpe dig på rette vej her – prøv dette link

JOBSIKKERHEDEN:

2. Får du brug for en seniorordning?

Læs mere om hvad en seniorordning er her

Når du har taget stilling samt lavet beregningen bør din beslutning give sig selv.

Det kan helt klart anbefales at tage sin A-kasse med på råd.

PLACER PENGENE OPTIMALT:

Hvis det besluttes at pengene skal ud af efterlønsordningen bør man overveje om pengene skal bruges til:

• Forbrug – dette er med til at sætte forbruget igang
• Pension – der kan være økonomiske fordele
• Nedbringelse af gæld – spar på renteudgifterne
• Opsparing – læg til side til hårde tider

Her kan det være en god ide at tage sin bank med på råd for at finde den optimale løsning for netop dig!

DER ER HER TALE OM EN HISTORISK LAV FAST RENTE PÅ 3,5% MED EN LØBETID PÅ 30 ÅR!

Grundet den, stadig, faldende rente har flere Realkreditinstituter nu udbudt et nyt obligationslån med en løbetid på 30 år og en rente på 3,5%. Vi skal ikke mange år tilbage før end renten på et tilsvarende lån lå på 7%.

Omlægning:

Hvis du allerdede har en bolig med realkreditbelåning bør du kontakte din bank eller realkreditinstitut for at høre om der er penge at spare for dig ved en omlægning til et 3o-årigt 3,5% obligationslån.

De elementer du skal være opmærksom på ved omlægningen er:

• Lav beregningen så det nye lån har samme løbetid som det lån du omlægger. Hvis du fx omlægger et lån med en restløbetid på 25 år. til et nyt lån med en løbetid på 30 år vil den månedlige nettoydelse automatisk være lavere og ikke sammenlignelig.
• Vær opmærksom på ændringen i hovedstolen på lånet. Hvis du fx omlægger et 5% obligationslån, med en hovedstol på 2.000.000 kr. ved opsigelse til termin (1/4, 1/7, 1/10, 1/12) til kurs 100 og du så optager det nye lån til fx kurs 97.  Det betyder at hovedstolen på det nye lån vil stige med kurstabet, på de 3 kurspoint, fra 2.000.000 kr. til min. 2.060.000 kr + diverse omkostninger til staten og banken/realkreditinstituttet.
• Med i overvejelserne bør også være hvor lang tid du forventer at bo i din nuværende ejendom. Her skal du regne på om den øgede hovedstol er acceptabel i forhold til de månedlige nettobesparelser og hvornår udligner de hinanden.
• Hvis du ud over et realkreditlån har en efterfinansiering i form af boliglån eller pantebrev og lignende bør du fortsat have et afdragsfrit lån. Her bør du overveje et 4% obligationslån med afdragsfrihed. Dette er i skrivende stund yderst favorabelt grundet en kurs tæt på 100 hvilket betyder at du får et minimalt kurstab.

Køb af bolig:

Hvis du har købt en bolig og skal til at vælge finansiering kan et 30-årigt 3,5% obligationslån være en god mulighed. Dette kræver dog at der ikke er tale om efterfinansiering i form af boliglån/pantebrev og lignende med en væsentlig højere rente. For hvis der er bør du overveje et afdragsfrit 4% 30-årigt obligationslån og så bruge de sparede afdrag på afbetaling af den dyrere gæld.

Alternative lånetyper:

Hvis du har en kort tidshorisont i boligen bør man overveje et Flexlån hvor renten låses fast i fx 3 år hvis tidshorisonten er 3-4 år. Renten her er også historisk lav.

Husk at aktiv gældspleje er mindst lige så vigtig som formuepleje – det er dig selv der kan gøre en forskel!

Flere europæiske lande har store økonomiske problemer, ikke mindst Grækenland som står på randen af en statsbankerot. De europæiske landes økonomier er med euroen endnu tættere forbundet end nogensinde før, og det begrænser grækernes muligheder for at løse problemerne. Tilgengæld gør det det nødvendigt for de andre lande at hjælpe grækerne ud af problemerne.

Grækenland har ikke nogle penge, og har samtidig lånt rigtig mange penge. Ganske som med din egen privatøkonomi, kan du kun låne sig ud af pengeproblemer i en kortere periode. Dels skal pengene betales tilbage, og dels skal der betales renter. Grækerne har brugt omkring 15% af deres bruttonationalprodukt alene på renter. Hvis du er lidt usikker på hvad bruttonationalproduktet er gør det ikke noget. Det er nok at vide, at det er et uholdbart stort beløb at bruge på renteudgifter.

4 måder at slippe ud af gældsproblemer

Groft sagt har et land 4 forskellige værktøjer til at løse gældsproblemer.

Vækst

I Danmark har der været meget snak om, hvorvidt man skulle vækste eller spare sig ud af krisen. Vækst er en god løsning da det ikke kræver upopulære besparelser på velfærden. Problemet med vækst er at hvis gælden er 2-3 gange bruttonationalproduktet, som den er i grækenland, kan man ikke vækste sig ud af problemerne.

Besparelser

Man kan skære ned på udgifterne, og bruge pengene til at få betalt sin gæld. Propblemet med denne løsning er at den er upopulær. Statens udgifter kommer fra ting som hospitaler, politi, skoler, reperation af vej og så videre. Alt det vi kalder velfærd og gerne vil have mere af, ikke mindre. Resultatet er utilfredse borgere, demonstrationer og tabte valg for politikerne.

Inflation

Eftersom staten ejer valutaen og er den der trykker pengene, kan den teoretisk “bare” trykke flere penge. På sigt bliver pengene mindre værd, men på den korte ban kan det være en løsning. Problemet for grækenland og andre EU-lande er bare, at de ikke ejer deres egne penge mere. Eurolandene har jo fælles valuta, og kan derfor ikke selv bestemme hvor når de vil trykke flere penge

Konkurs

Den sidste mulighed, eller resultatet om man vil, er en statsbankerot. Landet går ganske enekelt konkurs og alle der har givet det lån har tabt deres penge. Problemet med denne “løsning” er at det vil starte en kædereaktion af konkurser. Dem der har lånt penge til Grækenland er andre europæiske stater og banker. Det vil sige, at hvis grækenland går konkurs, vil der også være flere store banker, og måske endda andre lande der går konkus. I sær tyske banker har mange penge tilgode. Dette er også grunden til, at banker er gået med til at eftergive Grækenland halvdelen af deres gæld, alternativet havde været at de slet ikke fik nogle penge.

Hvad med danmark

Situationen i Grækenland er meget værre en Danmark, men det er de samme værktøjer vi har til rådighed. Som det ser ud nu, er et af de helt store problemer, at privatforbruget i Danmark er for lavt. Mange sparer simpelthen op for at kunne klare dårlige tider. Det er smart for den enkelte, men skidt for fællesskabet.

Find den helt rigtige bolig for dig til den rette pris i det rette område!

Som potentiel boligkøber er det blevet meget nemmere for dig at søge information omkring:

• Prisudviklingen i de områder du gerne vil købe
• Prishistorikken på netop det hus du gerne vil byde på
• Gennemsnitlige kvadratmeterpriser
• Udbud af lejeboliger
• og meget meget mere……..

Det betyder at du som køber kan blive klædt rigtig godt på, med en masse information samt baggrunds viden, når du går på jagt efter den helt rigtige bolig for dig.

Du kan oprette søgeagenter der sender dig en mail når en bolig, med de præferencer du har indtastet, dukker op og det bedste er at det er helt gratis.

Det kan derfor kun anbefales at bruge Boliga og/eller Boligsiden når du begynder din jagt efter en leje- eller ejerbolig.

I følge de seneste tal, for første kvartal, fra Danmarks Statistik er prisudviklingen på boligmarkedet fortsat i nedadgående retning.

Udviklingen i tal:

Helt specifikt viser analysen fra Danmarks Statistik, at huspriserne faldt med 1,9 pct. fra 4. kvartal 2010 til første kvartal 2011.

Hvis vi kigger på prisudviklingen på ejerlejligheder viser analysen fra Danmarks Statistik en lille stigning på 0,6 pct., men tilbage i første kvartal.

Hvad mener bankerne?:

Der er delte meninger, fra den finansielle sektor, til hvad årsagen er til de faldende huspriser, men generelt kan de blive enige om at det bl.a. er renterne der har haft og får afgørende betydning for boligmarkedet.

Andre årsager, der nævnes, er også debatten om boligskat og lånetyper der har skabt uro på boligmarkedet.

Hvad med fremtiden?:

Man kan i dag i Børsen læse mere om bankernes reaktion til de nye tal fra Danmarks Statistik her under følgende citat fra Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank:

“en kraftig stigning i markedsrenterne for flexlån og fastforrentede lån har været en del af forklaringen på, at boligmarkedet er blevet presset i 2011. At renterne nu er begyndt at falde, kan måske trække i den anden retning, men samtidig er det et udtryk for, at der hersker usikkerhed om verdensøkonomien”

“Usikkerheden på boligmarkedet er en vigtig grund til, at privatforbruget ligger så lavt i Danmark. Men der er altså ikke meget, der tyder på, at den usikkerhed forsvinder lige med det samme”

I samme artikel kommenterer udvalgte ejendomsmæglerkæder også udviklingen.

Spred din formue for at minimere din risiko!

Som privat formuende skal du være opmærksom på hvor mange penge du har sikret hvis din bank krakker.

Som udgangspunkt er det dine første 750.000 kr. i frie midler der er sikret hvis din bank må dreje nøglen om.

Hvordan sikre du dig?

Den bedste måde du kan sikre dig mod at miste penge på ved et bankkrak er kun at have de 750.000 kr. stående i samme pengeinstitut. Penge ud over dette beløb kan du enten stille på en indlånskonto i en anden bank (750.000 kr.) eller investere dem i obligationer, investeringsbeviser eller aktier!

Men før du placere dine penge kan det være en god ide at gennemgå en investeringsprofil for at klarlægge din helt personlige investeringsstrategi ud fra risikovillighed, tidshorisont samt kendskab til området.

Investeringsprofilen kan du, sammen med en investeringsrådgiver, få udarbejdet i dit pengeinstitut eller prøve lykken hos et andet pengeinstitut så du har et sammenligningsgrundlag.

Hvis du dog bare jagter den højeste rente på en indlånskonto, kan du løbende følge udviklingen på hvilke rentesatser der udbydes på MyBanker eller på Pengepriser

Du kan også finde meget mere nyttig information her på Alt om finans under de relevante punkter.

Så er det igen tid til at stramme livremmen og sætte økonomien i førersædet.  For ifølge nedenstående artikel kommer du til at betale mere skat de kommende år.

Så benyt dig af de gode råd vi kommer med her på hjemmesiden og tag økonomien i egen hånd!

Sådan rammes du af det nye skattesmæk!

Som følge af regeringens skattereform og genopretningsplan kommer der en skatteforhøjelse frem til 2013 på 8.000 kr. for den gennemsnitlige danske familie.

En af årsager er at man nu skal betale regningen på 11 mia. frem til 2013 der stammer fra de skattelettelser i indkomstskatten vi fik sidste år for at holde gang i forbruget.

Erhvervslivet vil også blive ramt hårdt i form af højere grønne afgifter, hvilket vil sige højere skat på de områder der belaster miljø og klima.

Konsekvenser

Citat fra privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank til børsen.dk:

“Det er absolut penge. Men set i forhold til den indkomstfremgang, der har været i 2009 og 2010, blandt andet på grund af skattelettelserne, så er det ikke så meget. Det vil stadig være sådan, at når vi når til 2013, vil de fleste mennesker være bedre stillet og betale mindre i skat, end de gjorde i 2009,” siger Las Olsen.

“Og det er så med den nuværende regerings politik. Der er næppe nogen tvivl om, at hvis oppositionen vinder valget, så bliver det i hvert fald ikke mindre skattestigninger,” siger Las Olsen.

Du kan læse en mere omfattende gennemgang af ovenstående på børsen.dk